Nomineret til CSR People Prize 2017

Årets vinder af CSR People Prize 2017 blev kåret den 7. november i Industriens Hus ved CSR-konferencen “Grib verdensmålene!”. Vi er meget stolte over at have været blandt de tre nominerede virksomheder.

Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og under emnet ”fra filantropi til forretning” blev spændingen tirsdag eftermiddag den 7. november 2017 udløst. Årets vinder af CSR People Prize 2017 blev kåret og fik overrakt prisen af HKH prins Joachim. Det var en meget spændende dag i Industriens Hus, hvor vi var blandt de sidste 3 nominerede, der på landsplan var indstillet til prisen for virksomheder under 100 ansatte. Vi måtte imidlertid se os slået af Trinity Hotel & Konference A/S, som fortjent løb med statuetten.

Vi er dog meget stolte over at være blevet nomineret af Solrød Kommunes Jobcenter og for at være kommet igennem juryens evaluering af over 100 indstillede virksomheder. Vi vil fortsætte med styrket kraft på at få taget stilling og holdning til FN’s 17 verdensmål. Det handler om at forholde sig til bæredygtighed og byde ind der, hvor man som virksomhed, enkeltperson, kommune m.v. kan bidrage positivt og – med få ændringer af vaner og processer – gøre en forskel.

Læs mere om FN’s 17 verdensmål her.

Se videoklippet nedenfor hvor Michael Hoff-Møller fortæller om Egon Olsen & Søns filosofi og fokus på medarbejdere

Se flere billeder fra CSR People Prize 2017